|

Jørn Rosenmeier, adm. direktør for 90 medarbejdere hos Rosenmeier Electronics A/S, Nørresundby
|
Ideelt, når man ikke har behov for en fuldtids HR-medarbejder
"Vi har valgt at leje en HR-chef af markman. Vi har ikke behovet for en fuldtids HR-medarbejder, og derfor er løsningen ideel. Min oplevelse er, at HR-chefen fra markman løser opgaverne langt mere professionelt, fordi hun har bred erfaring og altid er opdateret med hensyn til værktøjer til opgaverne.
F.eks. er vores rekrutteringsproces blevet langt mere systematisk og professionel, og markman ved, hvordan man udvælger de rigtige medarbejdere og får dem introduceret ordentligt til virksomheden og opgaverne. Det har været en meget stor forbedring.
Vi har også fået revideret og systematiseret vores medarbejderudviklingssamtaler. Så nu kan vi faktisk bruge dem til noget! HR-chefen fra markman ser vores virksomhed med nye øjne og kommer med input fra andre virksomheder, og det er et kæmpe plus i HR-arbejdet, så vi ikke behøver lave de fejl, andre allerede har lavet.
Vores næste HR-projekt er et stress seminar for alle ansatte, så de kan få nogle værktøjer til at håndtere en travl hverdag. Medarbejderne har desuden givet udtryk for, at dét at få en human resource person i huset er et positivt tiltag, der sætter mere fokus på dem.
Alt i alt er en HR-chef fra markman en rigtig god løsning for os alle i Rosenmeier.
Rosenmeier Electronics A/S er i september 2007 blevet kåret til Danmarks bedste distributør ved Computerworlds store Top 100-konference i Valby.
|