Stafetten i Viborg

Min første tanke var ”Åh nej, ikke endnu et jobsøgningskursus ...!”, da jeg fik tilbuddet fra jobcentret om at komme på kurset ”Stafetten”. Hurtigt fik jeg dog et helt andet billede – det her lignede altså ikke noget, jeg havde prøvet før. Jeg havde det så godt på ”Stafetten”, fik et uvurderligt netværk, lærte rigtig meget om mig selv – så meget at jeg efter et par måneder fik mit absolutte drømmejob. Tænk at jeg skulle opleve at få opfyldt alle mine ønsker! Jeg fik også på ”Stafetten” hjælp til at få ryddet op i mit eget private rod undervejs og blev bare klædt på til at kunne gå ud og sælge mig selv og virkelig tro på, at jeg kunne.
Det har været en proces, der har været hård. Det har gjort ondt, men der har trods alt været mere latter, end der har været tårer – dem var der nemlig også plads til på ”Stafetten”. Nu glæder jeg mig igen til fremtiden og jeg takker virkelig for den hjælp, jeg fik.

Søs M. W. Christensen

Ultimate Web