Uopfordret ansøgning var vejen

Efter nogle år som ledig fik jeg mulighed for at deltage i markmans kursus ”Vejen til arbejdsmarkedet”. Jeg syntes, at min situation var svær: Tilflytter fra Sjælland og mange års arbejde som frisør og dagplejer krævede, at jeg fandt et mindre fysisk krævende job. På kurset var der bl.a. fokus på, hvordan vi kan bruge vores erfaringer og kompetencer i andre job og brancher. Det gav mig inspiration til at søge videre i en ny retning.

Efter utallige opfordringer kastede jeg mig ud i at søge job uopfordret. Jeg valgte at målrette min jobsøgning mod specialbutikker og fik - godt hjulpet af markmans konsulenter – lavet en god ansøgning. Jeg afleverede ansøgningen personligt og fik allerede i den forbindelse en uforpligtende snak med indehaveren. Dette bestyrkede mig i, at jeg havde valgt rigtigt – her ville jeg gerne arbejde. Efter en mere formel samtale blev jeg til min store glæde tilbudt job, så nu er jeg igen i fuld sving og nyder det.

- Birgit Schmidt, Frederikshavn

Ultimate Web