Uopfordret brev til Jobcenter Hjørring
Vedr. genplaceringskursus hos markman
Mine forventninger
Jeg fik via jobcenter Hjørring bevilget et 13 ugers kursus hos markman. Det var med nogen skepsis jeg mødte op. Jeg havde en forestilling om, at det givetvis var et ”parkeringskursus” dvs. et kursus, hvor man bare skal ”parkeres” et vist antal uger for systemets skyld.
Selve forløbet
Men efter ganske kort tid blev jeg overbevist om, at hos markman kunne man få den bedste vejledning på alle måder. Vi lærte at skrive nogle fantastiske ansøgninger mv. Vi fik en særdeles god vejledning med hensyn til genplacering på arbejdsmarkedet. Vi havde ikke mindst nogle særdeles gode oplæg fra konsulentens side. Det var nogle oplæg, hvor vi fik nogle redskaber, som vi kunne bruge her og nu og i fremtiden med hensyn til job/jobsøgning. Man kom også ind på nogle mere bløde områder, som eksempelvis fremtoning mv. men altid på en generel og værdig måde. Det er ikke mindst pga. de særdeles kompetente konsulenter, at kurset har været et godt forløb.
Hvordan gik det så?
Konsulenterne har været meget omhyggelige med at der skulle produceres. Det har været meget struktureret, vi skulle hele tiden stå til regnskab om vi nu var aktive nok, men det er min opfattelse, det har folk været generelt glade for. markman har i hvert tilfælde fået meget ros kursisterne imellem.
Med venlig hilsen
Jytte Ericsson