Medarbejderen:
"Som sygemeldt er det godt at få en hjælpende hånd" 

Grunden til, at jeg kom i kontakt med Markman, var, at jeg blev sygemeldt fra jobbet på grund af stress og depression. Jeg havde været nede en gang før og var selv kommet op igen, men anden gang var det svært at komme i gang igen.
 
Min kontorleder havde hørt om muligheden for at komme i behandling for stress, og kontakten med Markman blev etableret igennem jobcentret. Hos Markman kom jeg i gang med et forløb, hvor jeg fik psykoedukation og deltog i et stresshåndteringskursus. Ud over det fik jeg vejledning om kost og motion, og jeg er i dag blevet bedre til at tage mig sammen til at komme ud at løbe.
 
Det, som jeg har været allermest glad for, er stresshåndteringskurset. Her blev jeg bevidst om, hvad der foregik i mit eget sind, og jeg fik et pusterum, hvor jeg kunne få det hele ud. Samtidig kunne jeg se andre mennesker, som havde det ligesom mig, og opleve at det er helt normalt. Igennem kurset har jeg fået mere forståelse for mig selv og lært, at det er okay at sige nej.
 
Som sygemeldt er det godt at få en hjælpende hånd. Markmans konsulenter har været gode, de er åbne og har en forståelse af ens situation. Min konsulent har været med til at få afklaret tingene med min arbejdsgiver, fx hvor mange timer, jeg kunne arbejde dagligt. 
 
Ud over det var jeg helt vildt glad for samværet med de andre kursister – vi snakkede godt sammen. Første gang, jeg skulle deltage i stresshåndteringskurset, var det skidt, men min konsulent havde på forhånd sagt, at det var helt okay at sidde uden at sige noget. Bagefter var der motion, og her var de andre gode til at få mig inddraget i fællesskabet. Man sidder ikke bare for sig selv.
 
Det tager noget tid at komme ovenpå. I øjeblikket deltager jeg i efterværn, og aftalen er, at jeg kan komme her, så længe jeg har lyst. Det er godt, at der bliver fulgt op på tingene, også selv om det efterhånden mest er småting, jeg kommer med.
 
Medarbejder hos Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn
Kursist hos Markman København - September 2011
 
Virksomheden:
"
Vi fik mere viden om stress – og fik vores medarbejder hurtigere tilbage"
 
Vores medarbejder har været ansat hos os siden 2001 og har altid fungeret godt. Men for nogle år siden gik hun ned med stress. Det lykkedes hende at komme op igen, men hun gik så ned igen for anden gang.
 
Vi fandt ved et tilfælde ud af, at vores medarbejder via Jobcentret kunne få hjælp hos Markman.  
Sammen med Markmans konsulent fik vi sat en plan, sådan at medarbejderen startede på et par timer om ugen.  
 
Vores oplevelse af Markman har kun været positiv, og det skyldes flere ting: Vores medarbejder benytter sig af flere af Markmans tilbud, såsom motion, stresshåndteringskursus og efterværn, hun får ikke lov til bare at stå stille. Der er mødepligt, og der bliver skubbet på - det er vigtigt – ellers er det for nemt bare at gemme sig hjemme i stuen. Samtidig får hun mulighed for at høre på andre i samme situation og relatere sin egen situation til de andres.
 
Vi har også haft samtaler, hvor jeg har deltaget, selv om det først og fremmest konsulenten og medarbejderen, der taler sammen.
 
Som virksomhed er man også nødt til at give noget, lægge planer og investere noget i det - og finde de opgaver, der passer til det sted, hvor medarbejderen er. Det kan dog være svært at finde overskud til at tage sig af en stressramt medarbejder og finde nogen, som medarbejderen kan støtte sig til. Det overskud har konsulenten.
 
Det er godt at have kontakt til Markmans konsulent. Det har givet os mere viden om stress og gjort os mere bevidst om, hvordan vi skulle håndtere en stressramt medarbejder.
 
Vores medarbejder er kommet hurtigere og mere sikkert tilbage på jobbet, og vi sikrede os sammen med Markman, at hun ikke faldt tilbage.
 
Kontorleder Birgit Struwe Hage
Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn
Ultimate Web